Step er sjov og traditionel aerobicundervisning med stepbænke, hvor du selv kan variere belastningen ved at ændre på højden på stepkassen. Den ultimative time, hvor du vil opleve alt inden for aerobic. Der vil forekomme lettere serier på gulv samt øvelser på stepkasser. Øvelser for mave, baller, lår, arme og ryg er i fokus. Step forbedrer konditionen, forbrændingen og koordinationsevnen. En sjov og varieret time til god musik, som giver dig sved på panden. Bodytoning er koordination og muskeltræning. Træningen vil forbedre din styrke og kondition. Koreografien er fra let til middel. I timerne gør vi brug af forskellige redskaber, f.eks. stepbænke, vægte, tubes og bodybarer m.m. En underholdene time, hvor alt kan ske... Pilates er en hård time, som giver råstyrke. Pilates består af en kombination af styrke og strækøvelser, som koordineres med vejrtrækningen. Ud over øget styrke og bevægelighed, forbedres din holdning, balance, kropsbevidsthed og dit bevægelsesmønster. Pilates bringer din krop i balance og giver kroppen indre ro. Alle kan deltage og timen kræver ingen særlige forudsætninger.

